Kan vores powerbanks oplade en iPhone? Ja, alle powerbanks fra FLYERALARM er USB-A-kompatible, hvilket gør det muligt at oplade samtlige smartphones og tablets. Man behøver derfor ikke skelne mellem enheder til iPhone, Android-telefoner eller tablets, så længe denne USB-indgang er til rådighed.
Se eksempelvis vores små powerbanks med 4.000 mAh, lækker aluminiumsoverflade og mulighed for flere forskellige farver. Her kan du både få individuelt digitaltryk eller lasergravering. Bestil fra 10 stk. og få powerbanks med logo, som vil gavne i hverdagen og på rejser til opladning af smartphones, tablets og alle andre enheder.
Det kan være svært at vide præcis, hvilken strømkapacitet, du har brug for i en powerbank. Batteristyrken er angivet i mAh, som fortæller hvor meget strøm, den kan afgive inden for en time, inden den løber tør. Man sammenligner powerbankens strømkapacitet med den pågældende smartphone eller tablet for at afgøre, hvor mange opladninger, den kan trække.
Her på FLYERALARM finder du powerbanks med alle strømkapaciteter:
2200 mAh
4000 mAh
5000 mAh
8000 mAh
10000 mAh
20000 mAh
En mindre og billig powerbank med 2200 mAh kan snildt holde en smartphone kørende en enkelt dag. De fleste moderne smartphones kræver dog mere til en fuld opladning, hvilket gør 4000 mAh oplagt, når den lige skal kunne levere lidt ekstra - med denne powerbank opnår du også en større trykflade til logo.
Vælg en powerbank med 10.000 mAh, hvis der skal kunne lades flere gange over flere dage og 20.000, hvis flere smartphones og eventuelt tablets skal holdes kørende på farten i længere tid.
Som sagt er strømforbruget, antallet og typen af enheder afgørende for hvilken strømkapacitet, der vil dække behovet. De flestes behov rækker dog ikke længere end til dagen ud, hvor de hjemme kan få både powerbank og smartphones sat i stikkontakten. Alt mellem 2.200 og 10.000 mAh er derfor et godt all round-valg, hvor powerbanks på 20.000 dækker særlige behov.
En trådløs powerbank med logo er bestemt en attraktiv mulighed på markedet. Fordelen ved alle typer af trådløse enheder er selvfølgelig, at man bliver ledningen kvit. Der er dog en teknisk hage, som er værd at bemærke - det går langsommere.
Typisk vil en trådløs powerbank være 30-80% længere om at opnå en fuld opladning, hvilket også afhænger af, hvor man får placeret sin smartphone på opladeren. Ledningen til de powerbanks, du finder her hos FLYERALARM, er korte og gør det samtidig muligt at smide både telefon og powerbank i jakkelommen, når du er på farten.
Det er nemt og enkelt at bestille produkter hos FLYERALARM. Når du har afgjort, hvor mange mAh, der er brug for, kan du konfigurere produktet med det ønskede materiale, farve og tryk. Download derefter databladet, og opret dine trykdata, så de matcher databladets specifikationer. Så er det bare at få oprettet bestillingen, så vi kan levere direkte til din adresse. Vores kundeservice står klar til at rådgive dig undervejs i processen, hvis der skulle opstå spørgsmål.
En powerbank med logo har potentiale til at sprede dit brand, firma eller reklame vidt og bredt. Smartphones og powerbanks er synlige både i professionel og privat sammenhæng og kan eksponere dit brand ved mange forskellige lejligheder. Powerbanks udgør derfor en varig reklameflade, der kan skabe positive associationer omkring en virksomhed i lang tid.