Hvis man nogensinde har sat sig ind i de forskellige billedformater, er man sikkert også stødt på begreberne »pixel« og »vektor«. Begge er elementer, som et billede kan bestå af. Men hvad adskiller pixelgrafik fra vektorgrafik, og hvilke fordele og ulemper har de? Og til hvilke grafiske opgaver egner de sig bedst? Vi har sammenlignet de to og set lidt nærmere på dem.
Pixel eller vektor? – De vigtigste forskelle kort fortalt
Når man arbejder med digitale billeder – hvad enten det er inden for webdesign, trykte medier eller logo-udvikling – støder man hurtigt på to grundlæggende grafiktyper: pixelgrafik og vektorgrafik. Begge har deres specifikke egenskaber, fordele og ulemper – og egner sig bedre eller dårligere afhængigt af anvendelsen. For at du straks kan se, hvad der er vigtigt, har vi her samlet de vigtigste forskelle:
Pixelgrafik
består af bittesmå farvepunkter (pixels)
✔ ideel til fotos og detaljerige billeder
✘ mister skarphed ved forstørrelse
▶ typiske formater: JPG, PNG, TIF, PSD
▶ kan redigeres med f.eks. Photoshop
Vektorgrafik
er baseret på matematisk definerede linjer og flader
✔ kan skaleres uden tab – perfekt til logoer og ikoner
✘ kun i begrænset omfang egnet til fotorealistiske gengivelser
▶ typiske formater: SVG, EPS, AI, PDF (vektorbaseret)
▶ kan redigeres med f.eks. Illustrator
Vektorgrafik kan genkendes på, at den aldrig bliver sløret, selv når man zoomer kraftigt ind, og at den ofte har filendelser som .svg, .eps eller .ai. Vil du vide, om din PDF-fil indeholder vektordata? Så skal du blot zoome meget kraftigt ind i PDF-filen. Hvis alle linjer og kanter forbliver knivskarpe, er der tale om en vektorfil. I en pixelfil ville du på et bestemt tidspunkt kunne se de enkelte pixels.
Skub slideren til venstre og højre for straks at se forskellen mellem pixelgrafik og vektorgrafik. Ved første øjekast ser billedet identisk ud, men når det forstørres, fremstår pixelgrafikken uskarp, mens vektorgrafikken forbliver knivskarp, selv når den forstørres.
Hvis du vil vide mere om, hvordan disse grafiktyper fungerer, hvad deres styrker er, og hvornår du bedst bruger de forskellige formater, kan du læse mere i det følgende indlæg.
Pixelgrafik
Navnet »pixel« er en sammensætning af de to engelske ord »picture« og »element«, hvilket på dansk svarer til »billedelement« eller »billedpunkt«. Som »pixel« betegnes de enkelte firkantede punkter, som et billede består af. Hvert af disse punkter har en farve, og det er kombinationen af disse farver, der til sidst danner billedet. Normalt er disse punkter meget små, så der kan gengives så mange farveoplysninger som muligt, og resultatet bliver skarpt. Først ved kraftig forstørrelse kan man se de enkelte bestanddele. Her ændres billedets dimensioner, men opløsningen forbliver den samme. Denne angives i dpi, altså dots per inch (engelsk for punkter pr. tomme). Bliver et billede for eksempel forstørret til det dobbelte, bliver hver pixel dobbelt så stor. Der er altså kun halvt så mange billedpunkter pr. tomme. Jo større forstørrelsen er, desto mere grovkornet og pixeleret bliver billedet.
Hermed bliver den største ulempe ved pixelgrafik også tydelig. Det er ikke muligt at ændre størrelsen uden at gå på kompromis med kvaliteten. Og jo større og skarpere billedet er, desto større bliver filen. Især ved afsendelse via e-mail er dette (i ordets bogstaveligste forstand) et stort problem. Til gengæld er det muligt at gengive detaljer meget præcist – afhængigt af opløsningen. Komplekse farveovergange og nuancer er her ikke noget problem. Hver enkelt pixel kan redigeres. Der findes mange forskellige filformater til forskellige anvendelsesområder, der hver især er skræddersyet til disse. Disse filformater er ikke bundet til et bestemt program, men kan vises og redigeres i de fleste billedbehandlingsprogrammer.
Formater: TIF, JPG, BMP, PNG, PSD, GIF, m.fl.
Redigeringsprogrammer: f.eks. Adobe Photoshop, Fireworks, Corel PaintShop Pro
Vektorgrafik
De fleste kender sikkert begrebet »vektor« fra matematikundervisningen. Og faktisk er en vektorgrafik en slags samling af matematiske formler. Ud fra oplysninger om geometriske figurer som linjer, kurver, cirkler eller polygoner opstår der grafik, der sammensættes til et mere komplekst billede. Her gemmes der ikke pixels, men stier, der for eksempel indeholder oplysninger om størrelse og farve. Disse stier kan ændres uden tab af kvalitet. Især ved forstørrelse bliver forskellen i forhold til pixelgrafik tydelig. En vektorgrafik kan forstørres vilkårligt uden at miste skarphed. De gemte oplysninger omregnes til den nye størrelse, og figurerne tegnes i overensstemmelse hermed. Derfor egner vektorgrafikker sig særligt godt til logoer eller ikoner, der ofte skal bruges i forskellige størrelser. Da billedet derved ikke indeholder flere, men kun ændrede oplysninger, bliver filen heller ikke større.
I modsætning til en pixelgrafik er det meget vanskeligt at gengive komplekse detaljer i en vektorgrafik. Effekter som f.eks. skygger eller refleksioner skal omhyggeligt oprettes manuelt med ekstra elementer i de relevante farvenuancer. De filformater, som vektorgrafikker gemmes i, kræver som regel specielle programmer, som de er kompatible med. Visning og redigering er derfor kun mulig i dette program. En .ai-fil kan for eksempel kun åbnes med Adobe Illustrator.
Formater: f.eks. EPS, AI, CDR, WMF, PDF
Redigeringsprogrammer: f.eks. Adobe Illustrator, Corel Draw, Macromedia FreeHand
